VesløsHundesport

  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
Vesløs Hundesport Søndergårdsmark 7 7742 Vesløs Org. nr. : 29531927
[frontpage_news widget="228" name="Events"]
  • Hjem
  • Om
    • Cookies og privatlivspolitik
    • Vesløs Hundesport
    • Dina og Henrik
    • Klikkertræning
  • Hundetræning
    • Kurser og events
    • Kursuskataloget
    • Onlinekurser
    • Praktiske forhold
  • Filmkanalen
  • Blog
  • Andre ydelser
    • Mad fra Dinas køkken
  • Kontakt

Årskursus i klikkertræning fra A-Z

23. maj 2022 by Dina Doctermann 1 kommentar

Hold Øst

Bliv den bedste lærer for din hund – bliv en dygtig klikkertræner

At lære at træne hund handler ikke bare om at lære hvordan man lærer sin hund nogle færdigheder og kompetencer. Det handler om at lære at observere adfærd og at få viden om hvordan levende væsner lærer. Klikkertræning bygger på indsigt i hvordan læringsmekanismer fungerer.

På dette årskursus går vi i dybden med at gøre dine kompetencer som klikkertræner til noget din hund vil elske dig for. At kende alle værktøjerne i værktøjskassen til bunds og mestre dem, vide hvornår du skal vælge at gøre hvad, vil gøre dig til en yderst kompetent træner uanset hvad det er du ønsker at lære din hund. En anden faktor vi også lægger stor vægt på, er at kursusforløb og læring skal være en rar oplevelse for alle deltagere på kurset – både hund og fører. Det skal være et åndehul i hverdagen at gå på kursus.

Kurset forløber fra september 2022 til juni2023. Det vil bestå af både træningssamlinger og webinarer, og så vil der tilknyttes en FB-gruppe hvor du kan lægge træningsfilm og få feedback imellem træningssamlingerne.

Træningssamlinger Sakskøbing:

24-25. sept. 2022, 28-29. januar 2023, 17-18. juni (med ret til forbehold for ændringer).

Imellem træningssamlinger vil der være 9 webinarer (muligvis sammen med Vestholdet) med teori og spørgetid. Webinarerne optages og kan ses når du vil, hvis du er forhindret på dagen. Datoer for disse oplyses ved kursusstart. Der skal også trænes på en hel del opgaver.

Indhold:

Første samling handler om at få overblik over klikkertrænerens værktøjskasse. Her starter vi med at se på klikkertrænerens nok ultimativt vigtigste værktøj: Belønningsfærdigheder og udvikling af belønningsinteresse hos hunden. Vi ser også på andre træningsfærdigheder for fører, og vi starter på kursets træningsopgaver.

Herefter kommer der en række teorilektioner hvor vi går i dybden med alle klikkertrænerens værktøjer fra adfærdsanalyse til baglænskædning. Det gør vi på webinarer som vi laver på en hverdagsaften, og hvis du ikke kan den aften, optages det og lægges som et link man kan gå ind og se efterfølgende. Der gives flere træningsopgaver på webinarene som skal filmes og lægges i gruppen til feedback fra instruktøren, og alle deltagere kan lære af dette. Dette gøres selvfølgelig i et trygt og positivt forum!

På anden livesamling arbejder vi mere på de praktiske opgaver og en opstart på kvalitetssikring af adfærd og overtræning. Inden denne samling får du også noget teori hvor vi så arbejder med at bruge dette i praksis – hovedsagelig stimuluskontrol og baglænskædning fra grundlæggende til avanceret kædning.

Sidste samling vil handle om at samle brikkerne i træningsopgaverne til et helt program, og hvad der skal til for at gøre det klar til konkurrence. Hvordan træner man målrettet for konkurrence? Og selvom du måske ikke er interesseret i konkurrence, kan du tage dette som en udfordring i at lære din hund at præstere længere tid før belønning, under forstyrrelser etc.

Hvis man ønsker det, vil det også være muligt at tage eksamen som består af både en skriftlig og en praktisk prøve.

Træningssamlinger vil foregå hos Trænings- og adfærdsteamet i Sakskøbing. Der er ikke forplejning med i prisen. Der er rigtigt gode træningsforhold, mulighed for at spise frokosten inde i varmen og fine toiletforhold.

Hvem kan deltage? Alle der ønsker at lære at mestre klikkertræning, det er dog en fordel at du har snuset en smule til det på forhånd, og ved lidt om hvad det indebærer. Det er også en fordel at din hund har lært hvad klikket betyder. Men du behøver ikke mere end det – og så at have lyst til at nørde og træne flittigt.

Der er plads til max 6 deltagere med hund.

Pris: 12500,-

Early bird: Der gives 5 % rabat hvis du melder til og betaler hele kurset inden 1/9 -2022

Beløbet kan også deles i rater men man hæfter for hele beløbet ved tilmelding.

Spørgsmål? Skriv til mig på dina@vesloeshundesport.dk

Du tilmelder dig her. Vælg faneblad “Årskursus” og skriv “Hold Øst” i kommentarfeltet.

Skrevet i: Events

Uddannelse som figurant/instruktør i bidearbejde 2023

27. maj 2021 by Dina Doctermann 1 kommentar

Er du interesseret i at hjælpe andre i træningen af bidearbejdet (enten som instruktør eller figurant)? Eller er du bare interesseret i selv virkelig at mestre tilrettelægning af træningen af bidearbejdet uden brug af ubehag? Så er dette kurset for dig!

Uddannelsen består af 4 praktiske træningsdage samt en række webinarer på zoom med teori. Du må på forhånd have sat dig grundigt ind i, og have nogen erfaring med klikkertræning generelt. Det er derfor bedst hvis du har en uddannelse i klikkertræning på forhånd (f.eks. ”Årskursus i klikkertræning fra A-Z”).

Du skal helst have egen hund med under hele forløbet da vi øver os på egne eller hinandens hunde. Din egen hund skal have rimelige grundfærdigheder og være egnet for bidearbejde. Der vil også om nødvendigt blive stillet fremmede hunde til rådighed.

Indhold:

Introlektioner om indfaldsvinklen til indlæring af bidearbejdet

Adfærdsanalyse som grundlag

Figurantens rolle og ”at læse” hunden.

GF for bid – lær at dele træningen op i mindre dele.

Hvordan får vi kontrol på galskaben?

Kriteriesætning og flyd

Figurantens tekniske færdigheder

Datoer for næste kursus vil komme på i løbet af 2022, men du er velkommen til at sætte på uforpligtende venteliste her

Pris: 6500,-

Tilmeld dig her

Skrevet i: Events

Årskursus i klikkertræning fra A-Z (Start oktober 22)

8. juli 2020 by Dina Doctermann Skriv kommentar

Hold Vest

Bliv den bedste lærer for din hund – bliv en dygtig klikkertræner

At lære at træne hund handler ikke bare om at lære hvordan man lærer sin hund nogle færdigheder og kompetencer. Det handler om at lære at observere adfærd og at få viden om hvordan levende væsner lærer. Klikkertræning bygger på indsigt i hvordan læringsmekanismer fungerer.

På dette årskursus går vi i dybden med at gøre dine kompetencer som klikkertræner til noget din hund vil elske dig for. At kende alle værktøjerne i værktøjskassen til bunds og mestre dem, vide hvornår du skal vælge at gøre hvad, vil gøre dig til en yderst kompetent træner uanset hvad det er du ønsker at lære din hund. En anden faktor vi også lægger stor vægt på, er at kursusforløb og læring skal være en rar oplevelse for alle deltagere på kurset – både hund og fører. Det skal være et åndehul i hverdagen at gå på kursus.

Kurset forløber fra oktober 2022 til juli 2023. Det vil bestå af både træningssamlinger og webinarer, og så vil der tilknyttes en FB-gruppe hvor du kan lægge træningsfilm og få feed back imellem træningssamlingerne.

Træningssamlinger Thy:

8-9. oktober 2022, 11-12 februar 2023, 1-2 juli (med ret til forbehold for ændringer).

Imellem træningssamlinger vil der være 9 webinarer med teori og spørgetid. Webinarerne optages og kan ses når du vil, hvis du er forhindret på dagen. Der skal også trænes på en hel del opgaver.

Indhold:

Første samling handler om at få overblik over klikkertrænerens værktøjskasse. Her starter vi med at se på klikkertrænerens nok ultimativt vigtigste værktøj: Belønningsfærdigheder og udvikling af belønningsinteresse hos hunden. Vi ser også på andre træningsfærdigheder for fører, og vi starter på kursets træningsopgaver.

Herefter kommer der en række teorilektioner hvor vi går i dybden med alle klikkertrænerens værktøjer fra adfærdsanalyse til baglænskædning. Det gør vi på webinarer som vi laver på en hverdagsaften, og hvis du ikke kan den aften, optages det og lægges som et link man kan gå ind og se efterfølgende. Der gives flere træningsopgaver på webinarene som skal filmes og lægges i gruppen til feedback fra instruktøren, og alle deltagere kan lære af dette. Dette gøres selvfølgelig i et trygt og positivt forum!

På anden livesamling arbejder vi mere på de praktiske opgaver og en opstart på kvalitetssikring af adfærd og overtræning. Inden denne samling får du også noget teori hvor vi så arbejde med at bruge dette i praksis – hovedsagelig stimuluskontrol og baglænskædning fra grundlæggende til avanceret kædning.

Sidste samling vil handle om at samle brikkerne i træningsopgaverne til et helt program, og hvad der skal til for at gøre det klar til konkurrence. Hvordan træner man målrettet for konkurrence? Og selvom du måske ikke er interesseret i konkurrence, kan du tage dette som en udfordring i at lære din hund at præstere længere tid før belønning, under forstyrrelser etc.

Hvis man ønsker det, vil det også være muligt at tage eksamen som består af både en skriftlig og en praktisk prøve.

Træningssamlinger vil foregå her på gården i Thy, og vi er behjælpelig med at finde overnatning hvis du har brug for det. Du får frokost, te og kaffe med i prisen.

Hvem kan deltage? Alle der ønsker at lære at mestre klikkertræning, det er dog en fordel at du har snuset en smule til det på forhånd, og ved lidt om hvad det indebærer. Det er også en fordel at din hund har lært hvad klikket betyder. Men du behøver ikke mere end det – og så at have lyst til at nørde og træne flittigt.

Der er plads til max 6 deltagere med hund.

Pris: 12500,-

Early bird: Der gives 5 % rabat hvis du melder til og betaler hele kurset inden 1/9 -2022

Beløbet kan også deles i rater men man hæfter for hele beløbet ved tilmelding.

Spørgsmål? Skriv til mig på dina@vesloeshundesport.dk

Du tilmelder dig her Vælg fanebladet “Årskursus” og skriv “hold Vest” i kommentarfeltet

Skrevet i: Events

Copyright© 2022 · Vesløshundesport Org.nr 29531927 · Webdesign - Teknisk løsning Kari-Anne Undlien